Selvevaluering
Som andre efterskoler, er vi pålagt at foretage en evaluering af vores virksomhed i forhold til udvalgte punkter i skolens værdigrundlag. Siden 2004 har vi årligt gennemført en selvevaluering, alle med udspring i værdigrundlaget. Resultaterne har dannet baggrund for det udviklingsarbejde skolen har arbejdet med de senere år.
I skoleåret 2009/10 har vi foretaget et telefoninterview med et antal tilfældigt udvalgte forældre og stillet dem følgende spørgsmål:
1) Har I eller jeres barn overvejet at afbryde efterskoleopholdet før tid?
2) Oplever du, at der er voksne på Bråskovgård, der tager sig af dit barn
4) Hvad har styrket dit barns udvikling mest? - Det faglige eller det sociale?
På baggrund af disse samtaler kan sammenfattes følgende konklusioner: ◦
Vi laver et rigtig godt skoletilbud, hvor vi integrerer de svageste af vores elever i et skoletilbud med ressourcestærke elever.
Trivselsteamet" har ikke været kendt. Det er vel en succes, da det var et valg, at det ikke skulle være offentligt det første år.
Kontaktlærerfunktionen er altafgørende og fungerer godt.
I de fleste tilfælde har skole-hjemkontakten været meget passende og tilfredstillende.
Ved elever med særlige behov, skal vi være obs på en øget kommunikationsbyrde, både som forberedelser og opfølgninger.
Forældrenes opbakning er essentiel ved hjemve. (Kan man som forælder modstå ”det grædende barn”.)
Vi kan gøre os mange tanker om de forældre, der ”bukker under for deres barns pres, men har pt. Ikke mulighed for at spørge ind til hvad der kunne have hjulpet.
Samarbejde med tredje-part (kommune/konsulenter) kan være rigtig gode og udbytterige.◦ Vi har en forældregruppe med meget brede målsætninger. Størstedelen af de, vi har snakket med, hælder til at det har været vigtigt med det sociale og giver udtryk for, at når det lykkes, løftes det faglige niveau efterfølgende/parallelt.

