Skolens historie
Da den navnkundige justitsminister P. A. Alberti i starten af 1900-tallet var på tur i England, vendte han hjem med en god ide, som fik vidtrækkende konsekvenser for et lille samfund i Bjerre Herred.
Ideen gik ud på at etablere en række opdragelsesanstalter for unge kriminelle. Til formålet købtes bl. a. Bråskovgård, der tidligere var en fæstegård under Boller Gods, men som i perioden 1855 til 1907 var i familien Staalesens eje. De gamle bygninger erstattedes af nye, og i de næste godt og vel 60 år dannede de rammen om et lille samfund i samfundet.
Det var tanken, at man kunne ”afkriminalisere” de unge
Hovedbygningen er opført i 1907 i ”Engelsk herregårdsstil” med to små sidefløje. På én og samme tid pompøs og praktisk. Fornemmelsen af herregård fortsætter, når man ser sig om på gårdspladsen. I ”længerne” husede man forskellige funktioner. I vestlængens nordlige ende boede stedets kvinder, midt i stueetage lå fyrcentralen og et vaskeri. På 1. sal en systue. I længens sydende var der indrettet en lejlighed som tjenestebolig for institutionens landmand. I de øvrige længer husedes stalde, korn- og halmloft samt værksteder. Det var nemlig tanken, at man kunne ”afkriminalisere” de unge ved at lære dem et håndværk, så de derved kunne ernære sig uden at skulle forfalde til kriminalitet. En flot tanke, som i de tidligste år havde en høj effektivitet.
Det fortælles at op mod 75 % af eleverne rent faktisk blev lovlydige borgere. En ændring i straffeloven i 1911 gav adgang til tiltalefrafald for 16 – 19 årige mod, at de anbragtes under forsorgen. Derfor etableredes der i 1912 et særpræget og smuk byggeri på en bakketop 100 m. syd for hovedbygningen. Bygningen skulle fungere som en slags arrest eller lukket afdeling. Dels for de eksterne afsonere som lovændringen gav mulighed for, og dels internt for stedets vanskeligere ”tilfælde”. Sikkerhedsforanstaltningerne har været omfattende, og husets konstruktion har taget højde for flugtforsøg, hærværk o. lign. og bygningen bærer mange steder stadig præg af sin oprindelige funktion.
Omkring 1980 ønskede staten at afhænde stedet, og det blev solgt til den selvejende institution ”Den sociale landsby Bråskovgård”. I årene 81 til 83 udlejedes bygningerne til vietnamesiske bådflygtninge. Den oprindelige ide var, at der på stedet skulle drives såvel efterskole som højskole. Den gamle lukkede afdeling skulle huse højskolen og efterskolen skulle være i hovedbygningen. Derfor omdøbtes bygningen fra det lidet flatterende ”Lukkede afdeling” til det noget mere poetiske ”Højskolen”.
En ny efterskole ser dagens lys
I august 1983 startede det første hold elever på Bråskovgård Efterskole. Men midten af 80’erne var hårde tider for højskolen og opgangstider for efterskolen. Derfor blev der aldrig højskoledrift i bygningen, men den kom i stedet til at huse 28 efterskoleelever i ”cellerne” samt nogle klasselokaler. Bygningen eksisterer stadig, men er i dag udfaset som elevbolig og erstattet af moderne og tidssvarende elevhuse. Fra starten var det en del af ideen, at lade unge med behov for boglig støtte være på efterskole sammen med helt almindelige unge.
Den ide fastholdes den dag i dag, blot med den forskel, at der nu også er skabt plads til 10 hørehæmmede elever. I alt har vi 140 elever, og er godt og vel 30 ansatte. Landbruget er vel det mest særegne, idet ingen anden efterskole i landet har et så stort jordtilliggende (ca. 70 ha.), som passes af skolen selv. Dertil kommer husdyrhold af kødkvæg, slagtesvin og får. Det er eleverne, der sammen med skolens landmand, er ansvarlig for driften i det daglige. Desuden har vi en ridelinie med 10 heste og div. andre kreative og praktisk/musiske liniefag. Gartneriet lukkedes for få år siden. Drivhusene var udtjent og skolens gartner gik på pension, så grundlaget for at videreføre ”gartneri” som liniefag smuldrede, og det betød, at vi valgte at fjerne drivhusene.
