Trivselsteam
Vi oplever under tiden elever, som har haft det svært med at være på efterskole. Det kan der være mange gode grunde til: Eksempelvis hjemvé, at skolens regler er meget anderledes end de hjemlige, at værelseskammeraten ikke er helt så sjov som i de første dage osv.
Nogle gange har det resulteret i, at eleven gav op, og blev udmeldt, selv om det ikke var nogen god løsning.
Derfor oprettede vi i 2009 et "Trivselsteam" bestående af 4 lærere. Disse har til opgave at have fokus på vores trivsel, - altså alles trivsel.
En gang om ugen holder de møde, hvor også forstanderen deltager, og taler om, hvilke elever og indsatsområder det kan være hensigtsmæssigt at fokusere på i den kommende uge.
I de fleste tilfælde vil indsatsen indebære samtaler med eleven og hjemmet. Men det kan også være andre pædagogiske værktøjer vi sætter i gang. Eksempelvis:
-
Udarbejde handleplaner
-
Kontakt til sociale myndigheder
-
Konfliktløsning mellem elever
-
Hjælp til at strukturere sin hverdag
-
osv.

