Beskrivelse af biologi og naturfag for 8. & 9. klasse
Formålet med undervisningen i biologi er, at du tilegner dig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge.
Undervisningen vil tage udgangspunkt i dine egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser og din glæde ved naturen og biologiske emner og problemstillinger. Vi fokuserer på ansvarlighed overfor natur og miljø og den vide, du får gennem faget skal bidrage til at give dig et grundlag for at tage stilling og handle i forhold til menneskets samspil med naturen.
Vi mener, det er vigtigt, at man får lejlighed til at iagttage og beskrive den levende natur samt foreslå og gennemføre undersøgelser. Det er også vigtigt, at arbejde med modeller eller andre visualiseringer, når undervisningen omhandler forhold, der ikke umiddelbart kan erkendes.
I undervisningen får du mulighed for at anvende din viden om de levende organismer, deres livsytringer og tilpasninger i nye sammenhænge. Der arbejdes også her med cellers bygning og funktion, men der sigtes mod en lidt dybere faglig forståelse - også i forbindelse med naturvidenskabelige teorier om livets opståen og udvikling.
I det hele taget gælder det, at undervisningen står mål med folkeskolens på de tilsvarende niveauer.
Læs mere om biologi og naturfag her.