Forældreguide

Der er gennem tiden, og især under Corona, blevet tegnet et glansbillede af et efterskoleår. I medierne hørte vi alle, at det især for efterskoleeleverne var en katastrofe under corona-nedlukningen, for de gik jo glip af det bedste år i deres liv.

Vendingen, “Det bedste år i de unges liv”, synes vi er træls! For det er blevet oversat til, at på efterskolen er alt fryd og gammen. Forældre og elever møder os i forventningen om et glad og lykkeligt år med succeser og gode oplevelser. Men det er altså ikke den fulde sandhed.

En anden vending, “Et efterskoleår svarer til 7 menneskeår”, er langt mere rammende for efterskolerne. Heri ligger, at et efterskoleår både rummer succeser og gode oplevelser, men også nedture og svære situationer.

Efterskolernes succes går netop på vores fokus på LIVSDUELIGHED! At vi ønsker de unge mennesker skal opnå erfaringer, som ikke kun handler om de sjove, glade og nemme ting, men også handler om det triste og svære.

At gøre sig erfaringer er at leve igennem! At mærke sig selv i situationer og herigennem få redskaber til at håndtere tilsvarende situationer i fremtiden.

Når I vælger at sende jeres barn på efterskole, uanset hvilken efterskole I vælger, så vælger I at sende arvingen ind i et efterskoleliv, der rummer det hele! Medgang og modgang, opture og nedture, glæde og sorg, lethed og udfordringer, frihed og krav, rettigheder og pligter, det sure og det søde.

Det stiller krav til jer, til den forældrerolle I vælger at påtage jer i forbindelse med efterskoleåret. Kan I være i det svære uden at “fixe” det for junior, eller skal junior fratages en værdifuld erfaring? Må juniors efterskoleår også godt gøre ondt, ligesom livet ind imellem gør ondt, eller er succen ved at komme igennem en svær situation ikke relevant?

På Bråskovgård Efterskole er det livsdueligheden, der er i fokus, og vi vil gerne have jer forældre som medspillere i de unges dannelsesprojekt, især når det bliver svært!

I kommer måske til at opleve det allerede i den første uge. For eleverne er opstarten på en efterskole en stor omvæltning, og der kan derfor helt naturligt være brug for en voksen til at støtte dem. Det er vores opgave, og vi gør det meget gerne.

Derfor beder vi jer om at hjælpe de unge mennesker til at fange en lærer, når det bliver svært. Hvis de ringer hjem, så lyt til dem, giv dem jeres gode råd, og bed dem så om at komme ud fra værelset og finde en lærer, de kan snakke med. Undgå i situationen at finde en lærer til eleven, ved at ringe og få sendt en lærer til elevens værelse. Det kan i stedet være fint at ringe og informere om snakken, og bede læreren om at holde øje med, om eleven søger hjælp.

I bør desuden skrive via Viggo til elevens kontaktlærer, at I har snakket, og at der måske er brug for en opfølgning, når kontaktlæreren har mulighed for at fange eleven.

Det sker, at eleverne kommer i en konflikt, enten med en anden elev eller med en lærer. Er det tilpas alvorligt, vil eleven ofte inddrage forældrene. Det er vigtigt at I forældre får inddraget kontaktlæreren så hurtigt som muligt. Her er opgaven at klæde kontaktlæreren på til at håndtere konflikten.

I den sammenhæng oplever vi ind i mellem forældre der postulerer at “vores barn lyver aldrig”. Vores råd er her at huske, at elevens udlægning af sagen er et partsindlæg. Givetvis har modparten en anden version, som kan være lige så sand, blot med en anden synsvinkel. Et indædt forsvar af arvingens version af konflikten stiller kontaktlæreren et svært sted, i forhold til at få trådene redt ud.

Der kan være mange grunde til, at en elev ikke trives på efterskolen. Ofte har man som elev og familie fokus på de muligheder, et efterskoleår repræsenterer. Men et efterskoleår er også hårdt arbejde i forhold til at skulle undvære dem derhjemme, finde sin plads i fællesskabet, finde sig selv, rumme flokken af efterskolekammerater og måske især håndtere, at der nu er et skema for hele ens dag. Det er udfordringer, som kan føles uoverstigelige for eleven, men det behøver de ikke at være.

Eleverne er meget forskellige! Vores erfaring viser, at det ikke altid er åbenlyst, hvad der udfordrer eleven. Nogle elever fortæller ikke, hvad der virkelig nager – måske fordi de synes, det er flovt. Andre har svært ved at sætte ord på det, men føler det mere som en diffus utryghed og manglende fodfæste. Og så kan det oven i købet komme uventet for eleven, der havde forestillet sig, at efterskole-lykkefølelsen ville være til stede fra dag ét.

Vi ser elever, der vender det indad og giver udtryk for at: “Efterskole er ikke lige mig”, “Jeg er ikke lige den rigtige type”, “Jeg passer ikke rigtigt ind”, “Det er ikke lige, hvad jeg havde regnet med”, “Der er for mange mennesker hele tiden”, “Jeg er slet ikke mig selv – jeg spiller ligesom en rolle, hvor jeg prøver at se glad ud lige som de andre”, “Alle de andre er bare glade for efterskolen, så jeg er helt forkert, når jeg ikke er det”.

Andre prøver at placere utrygheden uden for dem selv: “Der er for mange regler”, “De voksne gør ikke noget”, “De andre elever opfører sig umodent”, “Undervisningen er ikke, som jeg regnede med”.

Og så er der selvfølgelig mange, der helt naturligt bare savner venner og familie derhjemme. Det gør de fleste fra tid til anden, men for nogle elever bliver savnet meget svær at håndtere, og de bliver overvældet af hjemvé – en følelse, der kan være svært at stå med midt i et efterskoleliv, der også er fuld af fart og nye relationer.

Det er ikke ualmindeligt, at en elev hjemme udtrykker, at han/hun er meget ked af at være på skolen – men at vi samtidig på skolen oplever, at eleven virker glad og velfungerende. Det understreger vigtigheden af, at der er en god kommunikation mellem kontaktlæreren og hjemmet. Klæd os på, så vi ved, hvad der foregår og samme med jer kan hjælpe eleven til et godt år på skolen.

Sammen med skolen kan I som forældre tale om og understøtte eleven i:

• At det er helt naturligt, at det føles utrygt. At det vil det sikkert gøre noget tid, men at det nok skal forbedre sig. Understreg at I tror på, at junior godt kan klare det, også selvom det måske er hårdt.
• At de er i gang med at få en erfaring i livet: at man godt kan klare en utryg periode og finde sig et nyt ståsted. Efterskolen er et godt og sikkert sted, at skabe erfaringer der kan bruges i fremtiden, fx i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelsen, når eleven skal flytte hjemmefra osv.
• At der på efterskolen er voksne omkring de unge, der netop kan hjælpe med at håndtere alt det utrygge. Hvis man skal føle utryghed og hjemve, er en efterskole slet ikke det værste sted at gøre det!
• Mange unge har desuden brug for at opdage, at det er hel i orden at have modsatrettede følelser. At man godt både kan savne vennerne derhjemme ret så meget, samtidig med at man også synes, det er sjovt at gå på efterskole. Man behøver ikke at have dårlig samvittighed.

…af den ene eller anden grund alligevel venter med at kontakte skolen, hvis de enten fornemmer eller får at vide, at eleven ikke trives. Husk at der ikke er følelser, personlige problemer, familieudfordringer, usikkerheder, vi ikke kan finde ud af at snakke om. Vi kan ikke løse alt, men vi vil rigtig gerne have lov at prøve, også selvom I ikke lige kan forestille jer, hvordan det kan håndteres.

…laver aftaler med den unge og lægger planer uden at inddrage skolen. Fx ved at lave deadlines: “Du skal give det en chance til efterårsferie, så må du komme hjem, hvis du stadig ikke kan lide det”. En sådan aftale får ofte unge til at opfatte deres efterskoleophold som midlertidigt, og de indstiller arbejdet med at blive del af fællesskabet. Når I i stedet inddrager os, finder vi sammen ud af, hvilke aftaler der kan være mere hensigtsmæssige.

…lader deres egen tvivl og bekymring skinne igennem over for den unge. Det er naturligt at blive usikker og bekymret, når ens barn ikke trives. Over for barnet skal I imidlertid stå fast og signalere, at I ikke er i tvivl. I er til gengæld mere end velkomne til at tale med os om jeres bekymringer. Vi har stor erfaring i arbejdet med unge, og sammen kan vi finde ud af, om og i givet fald hvordan, der skal reageres på bekymringerne.

85% af de elever, der ikke gennemfører et ophold hos os, har noget med i bagagen, som vi ikke er blevet orienteret om. Ofte er forklaringen, at man ikke vil have ”dét stempel”, eller man ”ville have en frisk start”. Hvis vi skal møde eleven, der hvor eleven er, så skal vi klædes ordentligt på. Vi kan ikke hjælpe en frisk start godt på vej, hvis vi ikke kender retningen. Alt dette bunder i en grundlæggende sandhed: Aben flytter med!

Vi vil gerne, at eleverne bliver klogere på deres egen reaktioner og får redskaber til at håndtere deres udfordringer i stedet for at kaste håndklædet i ringen og rejse hjem. Derfor indbyder vi forældrene til samtale, når det opleves, at eleven mistrives.

Samtalen skal gerne afsløre udfordringen.

Vi oplever, at elevernes udfordringer kan have meget forskellige udgangspunkter.

• Er eleven kørt træt både fysisk og mentalt. Har opstarten været så overvældende, at der er brug for lidt mere ro og hvile, for at den nye verden kan falde på plads.
• Er eleven usikker på noget, der er blevet en mental barriere. Det kan være faglige eller sociale udfordringer, som eleven ikke kan overskue.
• Føler eleven sig klemt i nogle af de nye relationer. Er der fx en værelseskammerat eller andre på skolen, der er for dominerende, eller har fortalt eller gjort noget, der skaber bekymring.
• Har eleven fået spillet sig selv på banen på en måde, hvor det er svært at komme godt videre. Eleven er måske kommet til, i forbindelse med opstarten, at tale lidt for meget om egne meritter, og er nu bange for at falde igennem. Eller måske er eleven blevet del af en gruppe, der låser eleven socialt.
• Har eleven noget derhjemme, som eleven mere eller mindre bevidst føler sig ansvarlig overfor, og derfor har svært ved at være væk fra? Det kan være et udfordret familiemedlem, som eleven er vant til at “passe på”, og som efterskoleopholdet måske netop har været tænkt som et “fristed” fra.
• Er det elevens første “modgangserfaring”, og mangler eleven som følge deraf strategier til håndteringen? Elever, der kommer fra et trygt miljø med en stor og god kammeratskabskreds, kan på efterskolen opleve for første gang at stå alene i en flok og skulle arbejde aktivt for at danne relationer og finde en plads i fællesskabet.
• Giver eleven udtryk for at ville hjem, for at høste opmærksomhed fra forældre, voksne eller kammerater på skolen?
• Har eleven en kæreste eller nogle venner derhjemme, som han/hun har svært ved at undvære, eller som arbejder mere eller mindre åbenlyst på at få eleven hjem fra efterskole før tid.
• Er eleven “smittet” af andre elever med hjemvé eller ”inspireret” af andre elever, som eventuelt er rejst hjem?
• Er nissen flyttet med i form af vanskeligheder fra tidligere, som eleven havde håbet på ville forsvinde af sig selv på efterskolen? Det kan fx være ensomhed og problemer med at danne relationer med andre, uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, osv.

Samtalen skal afklare, hvad der udfordrer eleven og få adresseret det på en måde, som gerne skulle give eleven redskaber til at håndtere situationen med hjælp fra os her på skolen og jer derhjemme.